I køkkenet

 

I køkkenet

Temperaturen

Hold øje med temperatuen i køleskabet og fryseren, 5 gr. er passende i køleskabet og minus 18 gr. i fryseren. For hver grad temperaturen ligger under stiger elforbruget mellem 2% og 5%, da kompressoren skal arbejde i længere tid for at holde temperaturen.

Den bedste måde at måle temperaturen i køleskabet er ved at stille et termometer i et glas vand midt i skabet og kontrollere temperaturen efter 24 timer.

Ventilation omkring skabene

Både fryseren og køleskabet afgiver en del varme, når de skal køle ned og holde vores madvarer kolde. Sørg derfor for at den varme luft kan komme væk fra køleskabet og fryseren. Hvis det bliver for varmt vil kompressoren køre mere, slides hurtigere og bruge mere energi. Støv virker isolerende, det er derfor en god ide at holde køleribberne på bagsiden rene og fri for støv.

Dørene skal slutte tæt

Det er vigtigt at dørene slutter helt tæt. Det kan du kontrollere ved at sætte en strimmel papir i klemme ved pakningen. Papiret skal blive hængende, når du lukker døren og slipper papiret. Du skal ligeledes være opmærksom på, at der lukkes varmt luft ind hver gang du åbner døren. Det er derfor en god idé at holde døren åben i kortest mulig tid.

Optøning

Hvis du planlægger aftensmaden lidt på forhånd, er det en god idé at tø frosne varer op i køleskabet. Det vil give dig noget gratis kulde mens frostvarerne tør op. Folk med forstand på smag siger også, at den lange optøningstid giver en bedre kvalitet på kød, fisk og fjærkræ.

Komfur og kogeplader

Når du koger pasta, ris, kartofler, grøntsager og æg kan de fleste bruge langt mindre vand og spare op til 30% el ved kogning. Hvor meget vand der skal bruges afhænger af grydens størrelse. Som hovedregel kan du bruge:

  • 14 cm gryde : 1 dl vand
  • 18 cm gryde : 2 dl vand
  • 22 cm gryde : 3 dl vand

Skal du koge 1 – 8 æg kan de faktisk nøjes med ½ dl vand i gryden.

Kog ved det lavest mulige trin.

Når du skal have sat vand over til aftensmaden, skal du skrue op på højeste trin. Når vandet koger, skruer du ned til det lavest mulige trin uden af gryden går af kog.

Husk også at koge under et tætsluttende låg. Uden låg på gryden bruges der 3 gange så meget energi.

Ovn

For- og eftervarme

Du kan udnytte ovnens opvarmingstid som en del af tilberedningstiden. Stil maden i ovnen og tænd for varmen når du har lukket lågen. Når den anbefalede tilberedningstid er gået, slukker du ovnen og lader maden stå i 5-10 minutter mere. Det giver en besparelse på helt op til 25%.

Tø op først

Det tager længere tid og bruger op til 30% mere energi at tilberede en frossen steg end en optøet.

Opvaskemaskine

Opvaskemaskinen skal fyldes helt op inden den bliver startet. Det er en god idé at bruge et program, i det daglige, som vasker ved 50 til 55 grader. Det er ikke nødvendigt at skylle tallerkner og bestik af inden du sætter det i maskinen, skrab blot madresterne af.

De andre småapparater

Der findes en masse andre små køkkenapparater, som vi bruger dagligt, ugentligt eller én gang om året. De mest brugte er ofte kaffemaskinen og elkedlen. Fælles for disse er, at man kun skal fylde den mængde vand i, der er brug for. 

 
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med seneste nyheder og aktuelle tilbud
 
 

Vigtig information til dig!

Sammen er vi stærkere for dig...

Sammen er vi stærkere for dig...

RAH Elhandel A/S og MES Elhandel A/S

fusioner til gavn for dig

Læs mere