MES' historie

 

MES' historie

Andelsselskabet Midtjyllands Elektricitetsforsynings Selskab (MES) blev stiftet lørdag d. 4. februar 1921. I 1922 forsynede vi således 471 lysforbrugere og 292 kraftforbrugere i Brande omegn. De blev primært forsynet via vores vandkraftværker.  I løbet af årene kom flere og flere på elnettet og i 1944 leverede MES strøm til hele 2.800 lysforbrugere og 1.785 kraftforbrugere. MES var et af de elforsyningsselskaber, som ikke blev overtaget af tyskerne under 2. verdenskrig. Det var heldigt for de danske frihedskæmpere, da de fik brug for MES’ assistance i deres kamp mod tysken.

D. 18. april 1945 blev der kastet en sending våben ned i Gejlbjerg. Det lykkedes ikke opsamlingsgruppen at finde alle containere på trods af, at der blev ledt i dagslys. Dagslyset gjorde desværre også, at flere fra modstandsgruppen blev genkendt. De valgte derfor at skjule den bil, de havde brugt og selv gå under jorden. Tilbage var så problemet med at få afhentet de sidste våben. De manglede bare en ny bil til at transportere dem til og fra opsamlingsstedet. Tage M. Larsen fra modstandsgruppen fik den idé, at låne MES personbil til formålet. Efter at gruppen havde snakket lidt med linjemesteren om deres problem, fik de naturligvis lov til at låne bilen. På den måde hjalp MES med at få samlet de sidste våben op, så kampen mod tysken kunne fortsætte.

Selvom der er løbet meget vand igennem vandkraftværket siden, er det en heltegerning, vi hos MES er meget stolte af at have været en del af. Det er den hæderlige tankegang, som linjemesteren viste, der er fundamentet for vores måde at drive forretning på - også når det gælder erhvervelse af nye kunder.

I 2014 blev MES Elhandel stiftet som et datterselskab til MES A.m.b.a. som følge af indførelsen af Engrosmodellen. 

Den 1. januar i 2017 Fusionerer MES Elhandel A/S med RAH Elhandel A/S. Fusionen gør MES Elhandel til en bæredygtig virksomhed, der kan fortsætte sit store kundefokus samt beholde et lokalt fodfæste. 

MES Fibernet A/S Blev dannet i august 2007 for at kunne etablere fibernet i MES’ forsyningsområde. Vi kan derfor nu tilbyde vores kunder et hurtigt og stabilt bredbånd gennem vores samarbejdspartner Altibox. 

 
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med seneste nyheder og aktuelle tilbud
 
 

Vigtig information til dig!

Sammen er vi stærkere for dig...

Sammen er vi stærkere for dig...

RAH Elhandel A/S og MES Elhandel A/S

fusioner til gavn for dig

Læs mere