MES' Vision og værdier

 

MES' vision og værdier

MES går igennem en forvandling fra en service virksomhed til en service- og salgsvirksomhed. Vi lever af at sælge strøm, samt udleje vores fibernets kapacitet til vores kunder. Vores største fokus er derfor kunderne. Hvis vi kan skabe værdi for dem, kan vi skabe værdi for vores andelshavere og dermed også for MES A.m.b.a.. Det er en synergieffekt, vi forsøger at opnå gennem vores gode kundeservice, prisrigtige produkter og konstante fokus på markedets udvikling. Det er ligeledes disse elementer, der skal sikre en rolig men konstant øgning af kunder hos MES elhandel A/S og MES Fibernet A/S.

Visioner (3 års sigt):

  •          MES vil skabe en bedre kundeoplevelse
  •          MES vil skabe øget værdi for andelshaverne inden for elhandel og produkter på fibernettet
  •          MES vil være den foretrukne leverandør af elprodukter til private og små erhvervsdrivende i sit om-råde
  •          MES vil være den fortrukne leverandør af fiberkapacitet i sit område

Værdier - DRIPS

Hos MES har vi et stort fokus på vores medarbejderstrivsel. Med glade medarbejdere får vi en positiv stemning, der vil smitte af på vores håndtering af kunderne. Vi har således udarbejdet fem værdier, som ligger fundamentet for MES som en attraktiv og god arbejdsplads.

Dialog: Hos MES er dialogen kendetegnet ved, at vi lytter og udtrykker vores mening.

Respekt: Hos MES respekterer vi kollegaer, kunder og samarbejdspartnere som særlige og betydningsfulde individer. Vi respekterer hinandens opgaver, beslutninger, tidsfrister og aftaler.

Involvering: Hos MES involverer vi os i opgaver og mennesker ved at være åbne, vise hensyn og er værdsættende. Vi har alle værdi og viser det.

Positiv: Hos MES har vi en positiv tilgang til opgaver, mennesker og forandringer. Jeg giver min positive energi videre og søger mulighederne. Jeg glæder mig over nye udfordringer og nye kompetencer. 

Samarbejde: Hos MES samarbejder vi med det formål, at udnytte ressourcer og kompetencer optimalt og for at nå de aftalte mål. Jeg bidrager til samarbejdet ved at være velforberedt, modtage og dele viden.

 

 
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med seneste nyheder og aktuelle tilbud
 
 

Vigtig information til dig!

Sammen er vi stærkere for dig...

Sammen er vi stærkere for dig...

RAH Elhandel A/S og MES Elhandel A/S

fusioner til gavn for dig

Læs mere